Falder du også i faktafælden?

I de 25 år, jeg har arbejdet som tekstforfatter, har jeg ofte mødt marketingfolk, der er faldet i faktafælden: De skriver salgstekster om deres produkter og ydelser. Tekster som måske er lette at læse. Problemet er bare, at teksterne handler om produkternes egenskaber eller fakta frem for at fokusere på modtagerens udbytte.

Hvorfor er faktafælden et problem?

Jo, med den enorme mængde af information, vi alle udsættes for i dag, så gider dine læsere ikke høre om egenskaber eller fakta ved dit produkt. De vil vide, hvad de får ud af at bruge det – deres udbytte. Serveret på et sølvfad! Ingen læsere har tid eller kræfter til selv at regne det ud.

For at illustrere hvad jeg mener med fokus på udbytte, er her nogle eksempler, der viser hvordan du ”oversætter” fakta (egenskab) til udbytte:

I stedet for at skrive: "Maskine X er selvrensende”

Så skriv: ”Du behøver ikke bruge tid på at rense den”

I stedet for at skrive: ”Vi har døgnåbent”

Så skriv: ”Du kan få kontakt med os hele døgnet”

I stedet for at skrive: ”Bestil prøvelogin”

Så skriv: ”Du kan få 14 dages gratis prøveadgang”

I stedet for at skrive: ”Maskine X er meget energieffektiv”

Så skriv: ”Investeringen i maskine X tjener sig selv hjem på to år via strømbesparelser”

I stedet for at skrive: ”Køleskabet fås i seks farver”

Så skriv: ”Selv køleskabet matcher farverne i dit køkken”

Hvordan finder man frem til kundens udbytte?

Jeg plejer at bruge den gode gamle salgsmodel EFU-skemaet (Egenskab-Fordel-Udbytte): Jeg tager simpelt hen produktets egenskaber og sætter ind i skemaet. Så overvejer jeg, hvilke fordele den egenskab giver kunden. Og til sidst oversætter jeg det til det egentlige udbytte kunden får. I tekster (og billeder) skal der mest vægt på udbytte. Og mindre vægt på egenskaber (fakta).

Eksempel på EFU-skema: Køleskab

Kontakt mig, hvis du vil have hjælp til at finde frem til din målgruppes udbytte >>

#Tekstforfatter

Udvalgte blogindlæg
Indlæg kommer snart
Bliv hængende...
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© Tekstforfatter Helle Hoffmeyer

Kløckersvej 25, 2820 Gentofte

helle@hoffmeyer.dk

21 65 62 77